top

MONO & Rock Århus præsenterer:

 

Bluespotlogo

Aarhus - MONO Aarhus & Rock Århus

 

BLUESPOT - City Clash

Aarhus er værtsby for BLUESPOT – City Clash, og til at repræsentere byen har vi Musikforeningen MONO og Rock Århus, som har indgået en strategisk alliance i forsøget på at vise byen fra sin bedste side. Musikforeningen MONO har eksisteret siden 2001 og har først og fremmest til formål at sørge for øvelokaler til de århusianske bands. Derudover driver de til daglig øvelokalekomplekset MONORAMA, udgiver musikbladet Mer’ Monitor og arrangerer koncerter og foredrag for upcoming musikere i Århus.  Rock Århus har eksisteret siden 2008, og er en nonprofit, frivillig forening, hvis primære formål er at styrke rockscenen i Århus. Rock Århus har hidtil arrangeret en del koncerter rundt omkring, og det har været alt fra metalkoncerter til unplugged koncerter. Derudover har de også været involveret i gigakoncerter med Bruce Springsteen & AC/DC primært for at indsamle penge til at udgive en cd med århusiansk rockmusik på.

Det bedste ved musikscenen i Århus er ifølge MONO og Rock Århus, alle de mange tilbud der er rundt omkring. Der er store spillesteder, der er små spillesteder, og så er der det nyetablerede Promus, som er noget af det eneste af sin art i Danmark. Derudover så er der mange der interesserer sig for musik i Århus, og der er generel opbakning til rytmisk musik, også fra kommunen der har stor fokus på kulturelle arrangementer. SPOT Festivalen, ROSA & Gaffa ligger også i byen, hvilket gør at byen også får en del opmærksomhed. Århus er med andre ord en by med masser af musik, og mange kulturelle arrangementer.

Århus har altid været stærkt repræsenteret på det danske musikalske landkort gennem gamle kendinge som Thomas Helmig, TV2 og Gnags, men også gennem nutidige stjerner som L.O.C. og Nephew. Der er dog også spændende alternativer til de etablerede navne, og der er således et stort udvalg af undergrundsbands i Århus, som står klar i kulissen til at videreføre arven.

MONO & Rock Århus beskæftiger sig i deres daglige virke i høj grad med rockmusik og relaterede genrer, og derfor er det naturligvis også rock der kommer til at være i centrum for deres arrangement. De optrædende bands giver derfor et billede af, hvad der rører sig på rockscenen i Århus i øjeblikket. Tager du et smut forbi GBAR til BLUESPOT, hvor Århus holder til, har du således mulighed for at opleve en aften i rockens tegn.

 

Herunder kan du læse og se nærmere om de optrædende bands fra Århus:

Hank Robot - Myspace

 

Lydmor - Facebook

 

Blaar - Myspace


EkkoEgo - Myspace

 

The Bang Bang Brain - Myspace

 

Fred Voltages - Facebook

IndianCowboy - Myspace

 

 

26. maj • 2011• kl. 21.00
G-Bar • Skolegade • Aarhus C

lillekort
bund