SPOT-kvalitet på alle genre-hylder
Danish(DK)English (United Kingdom)French (Fr)
Fredag | 21/01-2011 | Af Henrik Friis

SPOT-kvalitet på alle genre-hylder

Så er arbejdet med  at finde navne til SPOT Festival 2011 for alvor gået i gang. Den dansk/internationale kurator-gruppe har gennem fire stive dage/aftener lyttet materiale igennem fra morgen til aften og er nu kommet  med deres bud på hvordan den spændende danske musik anno 2011 lyder. Disse acts skal nu kontaktes med henblik på at bekræfte deres deltagelse på SPOT.

887 grupper og solister har ansøgt om at spille på 2011-udgaven af SPOT – nogenlunde samme niveau som i fjor -  og synes de tre kuratorer Le Gammeltoft (dj/radiovært), Alexandre Edelmann (Montreux Jazz Festival, Schweiz) og Tim Hole (Audio Authority Management, England) at der i år har været en tendens til at ”play safe”, og at der har været lidt langt mellem snapsene, står de tre til gengæld 100 procent inde for de valgte navne.

- Selv om vores baggrund er meget forskellig, er det bemærkelsesværdigt så enige vi har været omkring de navne vi har udvalgt, siger Le Gammeltoft, som især hæfter sig ved nogle rigtigt spændende elektroniske navne, mens Tim Hole konstaterer at der er al mulig grund til at besøge SPOT i år, ”fordi der bliver kvalitetsmusik inden for alle genrer”  – 10 af navnene det vi kalder virkeligt originale, navne som man kan glæde sig til at opleve, fastslår Alexandre Edelmann.

Primo februar offentliggør vi årets første SPOT-navne.

SPOT ON DENMARK