Formål og koncept
Danish(DK)English (United Kingdom)French (Fr)
Onsdag | 01/12-2010 | Af Administrator

Formål og koncept

SPOT Festivalen bæres og støttes af et meget stort udsnit af det danske musikliv indenfor rock, pop og beslægtede genrer.

SPOT Festivalen har fire overordnede mål:

  • At fokusere primært på den nyere danske og nordiske musikproduktion.
  • At bygge bro mellem de kunstneriske ambitioner og musikkens erhvervsmæssige potentiale.
  • At understøtte og udvikle musikkens folkelige og kulturelle egenskaber.
  • At bidrage til udviklingen af internationale netværk gennem udveksling af koncerter og kulturelle og erhvervsmæssige erfaringer.

SPOT Festivalens ambition er at skabe en formidlingsplatform for den danske og nordiske musik. Repertoire og programlægning dikteres primært af viljen til at støtte op om nyere bands og kunstnere, der kvalitetsmæssigt kan begå sig på det internationale marked. 

Præsentationerne omfatter såvel debutanter som mere etablerede kunstnere, der skønnes at være af interesse for enten nationale eller internationale musikformidlere, branche- og kulturfolk eller medier.

SPOT ON DENMARK