Karrierekanonen på SPOT
Danish(DK)English (United Kingdom)French (Fr)
Fredag | 13/05-2011 | Af Henrik Friis

Karrierekanonen på SPOT

Skudt uf af KarriereKanonen til hyldest på SPOT: The Eclectic Moniker
Skudt uf af KarriereKanonen til hyldest på SPOT: The Eclectic Moniker


Vinderne i KarriereKanonens 10 års jubilæumssæson er fundet - og spiller på SPOT Festivalen i et specielt KarriereKanon-indslag.

Efter utallige gennemlytninger af de rekordmange 1.639 indsendte numre – samt efter at have oplevet mange af orkestrene live – er The Eclectic Moniker, Kites and Komets og Boho Dancer udvalgt. Og de tre bands kan opleves på Pick-Up-scenen lørdag 28. maj om eftermiddagen i tidsrummet 15.00-16.20.

- Det er nogle helt særlige vindere, vi er fundet frem til i år. Hvert band repræsenterer noget unikt, og besidder alle et stort mod, siger DR’s Carsten Holm. - The Eclectic Moniker er indbydende i al deres magt og vælde med de ni medlemmer og en forfriskende calypso-style. Boho Dancer er omvendt indfølende og er bundærlige overfor den musik, de spiller – de er kompromisløst dedikerede til hver en tone, hvert et ord. Kites And Komets er et forvokset dansabelt sovekammerprojekt, der kan udfolde sig som en festmaskine og samtidig gøre op med indierockens skosnude-kiggende attituder, siger Carsten Holm fra dommerholdet.
Boho Dancer spiller i forvejen på SPOT under titlen Ida Wenøe (Boho Dancer) – og kan altså opleves to gange.

SPOT ON DENMARK