En fransk amour undervejs
Danish(DK)English (United Kingdom)French (Fr)
L�rdag | 28/05-2011 | Af Anders Jørgensen

En fransk amour undervejs

Segolene hende selv. Foto: Allan-Henriksen.
Segolene hende selv. Foto: Allan-Henriksen.

Der er tilløb til noget større i samarbejdet mellem SPOT Festival og MaMA, som er en oktoberfestival i Paris.

Det kan nok siges, at Eiffeltårnet er af en lidt andet kaliber end vores rådhustårn i Århus. Til gengæld er det et gensidigt og ganske ligeværdigt samarbejde, som så småt er ved at gro frem mellem SPOT Festivalen og MaMA-festivalen.

Sidste år var Murder med på deres plakat og i år er deres udsendte, Segolene, i fuld gang med at finde et nyt dansk navn til MaMA. Hun vil ikke ud med, hvem det bliver endnu. Men hun kan ikke dy sig for at nævne hendes foretrukne navne: Selvom hun først spiller senere i aften, er Fallulah et populært navn. Ligesom Oh Land. Og Kira.

- Det kunne godt lyde som, at jeg leder efter en kvindelig artist, men det er egentlig bare et tilfælde, siger Segolene.

Det ligger i kortene, at der også kommer franske bands på SPOT Festival på et tidspunkt. Og det vil de rigtig gerne.

- I Frankrig er der en tendens til, at bandene søger ud mod andre lande. Det har vi ikke gjort så meget i, bortset fra indenfor elektronisk musik. Men det er helt klart på vej. Omvendt er det franske publikum meget nysgerrigt efter at høre ny musik udefra. Derfor er det også så oplagt, at vi laver alle mulige former for samarbejder mellem os og andre festivaler som SPOT Festivalen, siger Segolene.

Hun kom først sent til festivalen fredag, men nåede alligevel at høre omkring 10 koncerter. Det bliver til noget i samme størrelsesorden i dag mellem alle de mange møder med andre branchefolk.

Så det er ikke sikkert, at hun når på Teaterbodegaen og spise stegt flæsk og persillesovs, som anbefalet af en af hendes SPOT-kontakter.

SPOT ON DENMARK