Inspiration til Estland
Danish(DK)English (United Kingdom)French (Fr)
L�rdag | 28/05-2011 | Af Anders Jørgensen

Inspiration til Estland

Helen Seldna går i ét med Aros. Foto: Allan Henriksen.
Helen Seldna går i ét med Aros. Foto: Allan Henriksen.

Helen Sildna og hendes delegation fra Estland får gode tricks og tips med hjem fra SPOT Festival til festivalen Tallinn Music Week.

I Estland er det først ved at opstå en stor og organiseret musikbranche. Faktisk er Tallinn Music Week den eneste showcase-festival i regionen. Derfor er der også meget inspiration at hente for de fire estiske repræsentanter, som er med på SPOT Festival i år.

Helen Seldna har da også haft travlt med både at høre koncerter og holder møde de mange nordiske branchefolk. Alene det, at hun kan leve af at drive egen booking og management siger noget om, at der er spændende perspektiver i det estiske.

- Vi er virkelig ved at åbne mere op i de baltiske lande og tager ud for at finde spændendes bands, vi kan præsentere hjemme. Hele vores musikbranche er blevet mere organiseret de senere år og er blevet dygtigere til at arbejde med talentpleje og medierne. Det er et lovende marked for danske bands, siger Helen Seldna.

Hun har blandt andet også lederen af det lokale spillested i Tallinn, Von Krahl, med til Århus. Også for at spotte danske eller nordiske orkestre. Pointen er, at hvis et orkester alligevel er på turne og spiller i Helsinki, så er der kun et par timer med færgen til Tallinn.

- Jeg tager til en del festivaler i Europa og SPOT Festival er en af mine klare favoritter. På grund af udvalget af koncerter og de danske bands' høje kvalitet. Det er artistisk interessant at være her og samtidig har hele festivalen et tydeligt fokus på musikken i alle delene - også seminarerne og møderne. Vi henter meget inspiration til Tallinn Music Week, siger Helen Seldna.

Skrevet af Anders Jørgensen

SPOT ON DENMARK