En totalt anderledes koncert på SPOT 2011
Klokken er fire lørdag eftermiddag, jeg er gået ind i Rytmisk Sal for at høre noget, jeg ikke ved, hvad er. Et band sætter band sig til rette på scenen, præsenterer sig som Den Fjerde Væg og begynder at spille. Efter et par minutter bliver scenen sort. Bandet kommer frem igen efter nogle sekunder og præsenterer sig med præcis de samme ord som lige før, som om tiden blev gentaget eller hele publikum havde et fælles dejavu. Forskellen fra første præsentation er bare, at nu står der en kvinde i en sort kjole på scenen og vrider sig som i kramper, river sig i håret og ser meget fortvivlet ud. Ingen andre på scenen synes at skænke den lidende kvinde den mindste opmærksomhed. Jeg får en fornemmelse af at overvære en David Lynch-film live.
- Jeg komponerer musik med virkeligheden, i virkeligheden. Jeg tænker meget visuelt, når jeg komponerer. Det skal være en historiefortælling, hvor publikum drages igennem flere forskellige stemningsscenarier og desuden bliver udfordret i deres oplevelse af ’en koncert’, fortæller Rasmus Zwicki, som har komponeret værket ’Den Sidste Symfoni’, der i dag blev uropført på SPOT Festivalen. Derfor foregår musikken ikke bare på scenen til hans koncert, men i alle kroge af Rytmisk Sal denne eftermiddag. Bandet Den Fjerde Væg, kvinden i den sorte kjole og de mindst 50 statister, der var med, var alle en del af værket og koncerten ’Den Sidste Symfoni’.
Pludselig kommer en vagt, trækker den lidende kvinden ned fra scenen og hjælper hende igennem publikumsmængden. Hun svajer en del og er ved at vælte flere gange. To kvinder står bag mig og snakker om, hvad der dog er sket med hende i den sorte kjole: ”Tror du hun var på stoffer?”. Det er her, det går op for mig, at jeg er i gang med at overvære en noget anderledes koncert.
- Folk bliver mættet af musik nu om dage, der er musik alle vegne. I morges da jeg skulle lave kaffe på hotellet, spillede kaffemaskinen musik, mens den bryggede. Musik er så dominerende, at der skal mere og mere til for, at musikken giver indtryk på dem der lytter. Rasmus Zwicki fortæller, at han derfor prøver at udsætte sit publikum for overraskelser og forklarer, at han derved håber, musikken kan trænge ind andre steder end bare gennem ørerne.
- Jeg er ikke på SPOT for at få en pladekontrakt, for musik som ’Den Sidste Symfoni’ kan ganske enkelt ikke opsamles udelukkende som lyd. Min musik arbejder med mange flere sanser end bare det at lytte.
Tilbage i den sidste fjerdedel af koncerten vender stemningen fra at have været foruroligende, rørende, lidende med kvinden i den sorte kjole, til at være opløftende og enormt livsbekræftende. Der er høj, klassisk musik, og pludselig skyder en storm af konfetti-raketter og sæbebobler op fra publikum. Jeg får en klump i halsen, overrasket over denne totaloplevelse og glad for at have oplevet en kunstner, der griber koncertsituationen så anderledes an.
På SPOT Festival er programmet så tæt, at man måske når at høre op til ti bands på en dag. Derfor kom opførelsen af ’Den Sidste Symfoni’ til at virke som en ventil i den konstante strøm af koncerter.
