ANMELDELSE: Stemmejernet
Danish(DK)English (United Kingdom)French (Fr)
L�rdag | 28/05-2011 | Af Simon Mikdal Andersen/Gaffa

ANMELDELSE: Stemmejernet

Kombinationen af skrift og musik fungerer ikke altid gnidningsfrit

Lydsiden på debutpladen "sigdetvidere" bærer præg af kropslyde, der til koncerten er skiftet ud med en trommeslager og en alt-mulig-kvinde, som tog sig af både keyboard, sang, xylofon og blokfløjte. De to ekstramedlemmer passer fint ind i konteksten og kunstprojektets ånd, men man kunne godt have brugt flere gode melodier og mindre sporadiske lyde. I Stemmejernets repertoire er der absolut ingen ørehængere eller catchy omkvæd at finde og synge med på.

På vokalleveringen og flowet virker det som om, Niels Lyngsø aka Stemmejernet har hørt lidt rap engang som ung mand og ikke har fået synderlige indtryk fra rappens udvikling siden da. Det får Stemmejernet til at lyde som en voksen, der prøver at være voksen på en ung måde ved at omsætte digte til rap – og det fungerer ikke synderligt godt. At forvandle et skriftsprog til et holdbart, musikalsk udtryk er en svær disciplin at mestre. Lyngsø er uden tvivl en dygtig digter, men som musiker halter det lidt.

Det er svært at skabe en ordentlig kontakt med publikum når man for det meste med et yderst koncentreret udtryk rapper ned i scenens gulvbrædder. Publikumsinteraktion er ellers noget, rapgenren er garant for at dyrke og udnytte i koncertsammenhænge, men i størstedelen af Stemmejernets optræden er dette element en betydelig mangelvare. Der er ingen, som nikker med nakken og i løbet af koncerten står en del af de fremmødte festivalgæster af og forlader stille og roligt Lille Sal.

Mod afslutningen sker der dog endeligt noget. I forbindelse med andensidste nummer, "rødmandblåmand", opildnes publikum endeligt af den yderst energiske trommeslager, der får folk i salen til at rejse sig op og klappe med. Dette virker som den forløsning og interaktion publikum har hungret efter koncerten igennem. Koncertens sidste del fungerer klart bedst.

Hvis man er til slut 80er og start 90er flows leveret 20 år for sent med halvavantgardistiske lydeksperimenter som musikalsk bagtæppe, så skylder man sig selv at tage til en koncert med Stemmejernet.

Skrevet af Simon Mikdal Andersen/Gaffa

SPOT ON DENMARK