ANMELDELSE: Panamah
Fin afslutning, men måske var det for sent?
"Det er ikke for sent. Det er ikke for sent", gentages strofen fra omkvædet på Panamahs førstesingle af samme navn. Det er sidste nummer og koncertens udløb.
Men måske er det ironisk nok en tand for sent. For hvor den sidste halvdel af Panamahs knap 40 minutter lange Spot-koncert er stemningsmættet og behagelig, er den første halvdel omvendt en noget rodet og halvflad affære.
Vi starter med maskinelle vandskvulp og en småtrippende frontkvinde i lyseblå knickers og med blottede skuldre. Det dufter lidt af strand og let brusende bølger, og det er i store træk også stemningen i dele af Panamahs stilfærdige, dansksprogede elektropop. Ideel lytning til en stille stund på sofaen, spadsereturen eller hjemmearbejdet. En hjemlig sammenligning må være med Boom Clap Bacheloors.
Lørdag på Filuren har de fine numre dog indledningsvis vanskeligt ved at komme til sin ret. Ærgeligt, da den lille mørke sal ellers er tæt ved fyldt af både siddende og stående publikummer. Men meget taler i mod, mest af alt et generelt alt for mudret lydbillede med ringe balance mellem vokal, trommer og keyboard, hvilket i særlig grad påvirker den skrøbelig frontvokal og delvist udvisker tydeligheden i de centrale danske tekster.
Musikalsk flagrer udtrykket mellem det stille og mere tilbagelænede over i det mere uptempo poppede. Variationen er kærkommen, men det kan virke vanskeligt at finde hoved og hale i begrundelsen for netop denne sammensætning, og resultatet virker en smule famlende og rodet.
Vi når halvvejsmærket. Panamah igangsætter deres forestående tredjesingle "Blikket opad" (der udkommer på mandag), og koncerten ændrer på stedet karakter. Lyden virker renere, og vokalerne bliver tydeligt klarere og tjener teksterne godt. Samtidig lægges umiddelbart en anden energi i både udtryk og udstråling. Volumen skrues i vejret. Succesfuldt.
Genkendelige numre som "Et sted at stå" og lukkeren "Ikke for sent" hjælper på stemningen blandt publikum. Visse steder bliver der ligefrem danset.
Peter Lützen springer ud med leadvokal på "Der ligger det", og tøjlerne slippes endeligt i et disco-remix som afslutning på "Ikke for sent".
Debutskiven fra Panamah lander efter planen til august og rummer utvivlsomt flere numre, der vil klæde ethvert anlæg. I livesammenhæng er vurderingen efter denne Spot-koncert, at bandet fortsat er et stykke fra flyveklar, men med en fornuftig afslutning redder skindet.
Skrevet af Kristian Pedersen/Gaffa
