Hvordan gør du, Ulrich?
Hvordan man det lade sig gøre som 43-årig stadig at høre ny og måske oven i købet smal musik? SPOT Lives udsendte er af biologiske årsager stærkt optaget af det emne.
Det er sgu ikke nemt at være 43 år og stadig være i stand til at høre noget ny musik. Vil jeg påstå. Jeg er en af dem, og jeg fik et mindre anfald af styrtangst, da jeg så årets SPOT-program. For hvem var alle de navne i programmet og alle de der blandgenrer?
Sådan har jeg haft det i snart flere år. En del faktisk. Det føles som at være i frit fald, mens David Bowie, Lars H.U.G, Leonard Cohen og Pearl Jam kører derhjemme på stereoanlægget – som selvfølgelig stadig ikke er forbundet med min smartphone.
Alligevel er jeg her. Frivillig på SPOT Live igen og prøver at komme efter det og få hørt Hymns From Nineveh, som Gaffa for snart længe siden har udråbt til det nye hotte. Var det ikke også sidste år, at Choir Of Young Believers var megahotte i Gaffas anbefalinger? Men de måtte jo desværre aflyse. Og hvem er Jeremy Sparrow og Raised Among Wolves og This is Head og og og og?
Ulrich er et musikdyr
Så var det jeg faldt over Ulrich Lauridsen på Løve’s Bog- og Vincafé i Nørregade, hvor lørdagen forsigtigt kickstartede med en Hancock-cola og akustiske sange om ugengældt kærlighed fra Moi Caprices Michael Møller.
Ulrich er 43 år som mig og et af de rigtige musikdyr på SPOT. Han har skrevet om musik, udgivet det, arrangeret det, været manager for det og er stamgæst på festivalen.
Jeg stak ham spørgsmålet henover bordet:
Hvordan kan du i så høj en alder stadig holde ørerne friske til at høre ny og nogle gange smal og mærkelig musik, Hr. Ulrich Lauridsen? Vasker du ørerne med saltvand hver aften eller hvad?
- Jeg forstår udmærket, hvad du mener, Anders. Du skal heller ikke være i tvivl om, at det ikke er det samme for mig at være 43 år og følge med i ny musik som det var, da jeg var 23. Dengang havde jeg jo fuldt overblik over alt det, der interesserede mig. Det kan ikke lade sig gøre længere. Jeg er sat helt af. Men jeg prøver også bevidst at undlade at skabe det overblik, siger Ulrich Lauridsen.
Jeg kan, fordi jeg skal
Lauridsen blev for nylig ansat som booker og booking agent på Live Nation. Det seneste kapitel i snart 20 år som et af de brændende energiske hoveder og dyr i åbenbaringen af dansk musik lidt væk fra hovedvejene. Hans primære job nu er at spotte og blive manager for lovende danske rock-acts og deslige, så de kan komme frem i verdenen.
- Jeg har valgt ikke at følge med i udenlandsk musik mere. Det er der tre grunde til: Jeg orker det ikke, der kommer ikke noget, som er så interessant, at jeg frygter at glip af noget, og mit liv er for kort til det. Misforstå mig ikke, men det tager en del tid at høre den musik, du er mest glad for og jeg er slet ikke færdig med at høre mine Cocteau Twins-plader endnu, siger Ulrich.
Der var da også en periode, hvor interessen nærmest blev helt væk. Men sådan er ikke længere:
- Jeg tror, det kan lade sig gøre for mig at være så gammel og høre så meget ny musik, fordi jeg skal. Det er mit job at følge med i de nye danske scener, og derfor har jeg brugt rigtig mange timer på Myspace, Soundcloud, Bandbasen og alle de steder, og jeg vil tro, at jeg har skik på 75 procent af alt det spændende nye, der rører sig.
- I forhold til dit udgangspunkt Anders, så vil jeg give dig ret i, at der ville være rigtig mange navne på SPOT-Programmet, som jeg ikke kendte, hvis ikke jeg var en del af branchen her, siger Ulrich.
Kender du måske Hammond, Harrington og Destroy?
Og så sidder han og kaster med blærede nye navne som Hammond, Harrington og Destroy, som han har fået i sin stald. Kender ud måske dem, kære læser uanset alder? De er ikke på SPOT, men spiller faktisk på Roskilde Festival.
- Det er også vigtigt, når vi snakker om at høre ny musik, at det ikke altid går rent ind i første forsøg. Det kan godt tage tid og kræve flere gennemlytninger og koncerter, før du eventuelt får den der wauw-oplevelse. Sådan havde jeg det for eksempel med Emma Acs, før jeg fangede, hvor godt det er, siger Ulrich.
Han elsker at være i branchen og siger, det er hans kald:
- At stå til en live-koncert er der, hvor jeg måske føler mig mest uproblematisk i live overhovedet, siger Ulrich.
Og der er SPOT Festival jo lidt af en øjesten i forhold til ny og pur lykke for de åbne ører.
- Det er det eneste sted på året, hvor vi både kan høre størstedelen af det nye og interessante danske musik og samtidig er sammen med størstedelen af den danske musikbranche og gæsterne fra udlandet. Det er virkelig unikt, siger Ulrich Lauridsen.
Og så går han op og hører Panama på Filuren. Det kunne jo være, de var interessante for ham og firmaet.
Skrevet af Anders Jørgensen
