SPOT

Unfair dansk/østrigsk sammensætning i Store Sal

Første koncert i Musikhusets store sal til dette års udgave af Spot Festival er en dobbelt-seance, hvor danske Kiss Kiss Kiss og østrigske Ginga har fået til opgave at spille op under publikum denne tidlige fredag eftermiddag. Første band på scenen er Ginga, der lægger ganske fornuftigt ud med en gang solid og bombastisk guitar-pop med store og effektfulde synthflade. Bandet spiller rigtig godt og har en række skarptskårne melodier i bagagen. "This is a c major chord from Austria", lyder det kækt fra frontmand Alex Konrad, der i øvrigt viser sig som lidt af en vildbasse på guitaren, der må lade en streng i løbet af koncerten. Efter to numre, hvoraf nummer to både irriterer med råbekor og brillierer med skrøbelige violinstykker midt i al den insisterende indie-pop inviteres tre femtedele af Kiss Kiss Kiss med påscenen, hvor de supplerer med yderligere keys, guitar og tamburin. De to bands mødes ganske uproblematisk, og Kiss Kiss Kiss bidrager effektfuldt til lydbilledet i Gingas sange, der nyder godt af Store Sals fine akustik.

Efter i alt fem Ginga-numre afløser Kiss Kiss Kiss deres østrigske kollegaer, og de kommer desværre ikke helt heldigt fra start, idet forsanger Mads Kochs vokal ligger alt, alt for højt i lydbilledet. At han så langt fra rammer tonerne rent bidrager ikke til en god start for det unge orkester. Vi får at vide, at det er "brand new stuff", vi præsenteres for denne fredag eftermiddag, og som koncerten skrider frem, kommer der noget bedre styr på både lyd og stemmebånd.

Kiss Kiss Kiss' nye materiale lyder da bestemt heller ikke uinteressant, om end det ved første ørekast nok kræver en del tilvænning. Den østrigske trio kommer på scenen og giver en hånd med, hvilket bestemt højner lytteoplevelsen af Kiss Kiss Kiss' præstation. Kontrasten mellem kvaliteten af de to bands' materiale er imidlertid påfaldende stor, og ved koncertens afslutning sidder man tilbage med en fornemmelse af at sammensætningen af bands ikke er helt fair.

3/6