SPOT på samhørighed til årets åbning
Da de første toner blev slået an, fornemmede man en uro i Aarhus Domkirke. De sidste publikummer skulle på plads, og fotograferne skulle have deres billeder, men da Anna Brøndsted iført lilla buksedragt med multifarvede pigge indtog den til lejligheden byggede scene, sænkede roen sig. Pulsen blev rolig, og det blev den ved med at være den time, koncerten varede.
Specialsyet til lejligheden
Aftenens program var specialsyet til lejligheden i et samarbejde mellem Anna Brøndsted, Søren Bigum og Gustaf Ljunggren. Arrangementerne havde fået et klassisk præg ved hjælp af harpe, cello og bratsch for at tilpasse sig domkirkens hvælvinger, og de mange musikere var placeret på scener med mellemrum langs midtergangen og ikke samlet. Den utraditionelle opstilling gav én en fornemmelse af, at man kunne høre tonerne finde hinanden. Alt sammen bidrog det til en speciel oplevelse.
Specielt blev det. Præcis som det var hensigten, fornemmede man under hele koncerten en ro. Publikum bestod af folk i alle aldre. Enkelte havde børn med. Og det er dér, man fatter det hele, synes man. Mens de sødmefyldte vokaler fra Anna Brøndsted og korsangerinde Rikke Heie flød mod hvælvingerne, kunne man nemlig tage sig tid til at kigge lidt rundt og betragte alle de andre lyttende og fordybede gæster. Forskellige, men alligevel samlet, og det er lige det, musik kan.
Der skal nok blive plads til bajere og ballade på årets festival, men ind i mellem er det sundt at sætte tempoet ned og bare nyde. Specielle oplevelser skal der også nok blive masser af, og som altid er der store forventninger. Efter eftermiddagens åbningskoncert kan man håbe, at publikum går SPOT i møde med ro i sindet og forventningerne intakte.
