Pop i alle afskygninger
Corny elektropop, perlepop, art pop, pop noir, disco pop og dyster drømmepop til. SPOT åbner godteposen og byder på masser af pop!
Den dansk-rumænske sangerinde og sangskriver Maria Apetri, der gemmer sig bag navnet Fallulah, er på blot et par år strøget helt til tops i pophimmelen. Med massiv airplay, en titelsang i en populær tv-serie og den store pris ved P3 Guld har hun fået et stort publikums-opmærksomhed. Og med rette, for Fallulah laver ambitiøs, fængende og perlende pop med overskud, variation og masser af hjerte. Det er svært ikke at forelske sig.
Discoprinsen og de længselsfulde kvinder
Hvis Fallulah er den nye prinsesse af dansk pop, er Vinnie Who Danmarks discoprins. Multitalentet Niels Bagge Hansen spiller med alter ego’et Vinnie Who op til skamløs diskofil fest, hvor den får på alle discopoppens hedonsistiske tangenter. Ikke mindst live, hvor det seks mand store orkester leverer højenergiske og medrivende shows. Det har de også bevist i udlandet. Senest foran et kogende publikum i Wien i februar som del af SPOT on Denmark-fremstødet.
Anderledes afdæmpet går det for sig hos Marie Fisker, der med sin drømmepop kommer ud i de dystre afkroge af blåtonet country. Dette har bragt hende vidt omkring på tour i Tyskland og har desuden indbragt hende en Steppeulv for årets håb i 2009.
Også Giana Factory dyrker en dyster stil, men de tre kvinder tilfører den længselsfulde tone kølige clubbede beats, slideguitar og svævende synth. Trioen skaber dragende pop noir til skumringstimen.
California sun og corny elektropop
Hos 4 Guys From The Future er lytteren i selskab med et kompromisløst og eksperimenterende band. Den støvede og halv-støjende art pop har Californiens syrede 60er-sol skinnende på sig med rige vokaler og sand mellem tæerne, men de fire fyre formår også at skabe musik for fremtiden på deres helt egen svimlende måde.
Et mere rendyrket elektronisk udtryk er der hos den gode mand Tomas Høffding fra WhoMadeWho, der 2010 sprang ud om solokunstneren Bon Homme. Høffding elsker fortættet elektropop og dyrker det til fulde på det selvbetitlede album, hvor han tager elektronisk pop helt derud, hvor man når grænsen for det corny. Og det er positivt ment!
