Il Tempo Gigante - nu med booking i de tysktalende lande

Der gik ikke mange dage efter årets SPOT Festival før Rolf Hansen aka Il Tempo Gigante havde sikret sig kontrakt med bookingselskabet Breathing Hole Booking.
Koncerten i Musikhusets Lille Sal gjorde nemlig så stort indtryk på det schweiziske bookingbureau, at de prompte kontaktede Rolf Hansen og nu altså har indgået en aftale om booking.
Selskabet har base i Schweiz, men opererer også i Tyskland og Østrig. Allerede nu er tre festivalskoncerter i feburar i Schweiz og Østrig på plads. Men også en tour i alle tre lande til november er pt ved at blive arrangeret.
Franske interesser
Il Tempo Gigante når dog længere end direkte syd for grænsen, for også i Frankrig er der interesse. Management- og promotionfirmaet Boogie Drug Store skal nemlig varetage de franske interesserer og i samarbejde med Il Tempo Gigantes danske pladeselskab Speed Of Sound finde et fransk pladeselskab.