Det er blevet tid til at sige på gensyn til vores københavnske SPOT-debutanter. Da vi fanger Clara og Katrine for sidste gang er de i syv sind. De ved ikke, om de skal blive hele natten, eller om det er på tide at tage hjem.

De er trætte, og regnvejret har lagt en dæmper på dagens festhumør. - Det eneste negative har virkelig været vejret, siger Katrine. På trods af vejret mener pigerne stadig, at SPOT er den lange togtur fra København værd.

De har tre gode råd til næste års SPOT-debutanter.

- Man skal huske, at der er blå cola i Føtex. Det er godt til tømmermænd, siger Clara.

- Man skal også sørge for et godt sted at sove. Eventuelt med morgenmad på sengen, ligesom vi fik, siger Katrine.

- Og så skal man ikke komme og tro, man er noget, hvis man er fra Sjælland. Spørg ikke hvad jyderne kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for jyderne, råder Clara med et grin.

Bastian Kallesøe har indenfor det sidste års tid debutteret både med bandet Shout Wellington Air Force, hvor han er frontmand, og med soloprojektet The New Spring. Det er med sidstnævnte kasket på, han i aften står på Lille Sals scene, og det gør han rigtig godt. Den selvbetitlede debut udkom i marts, så det er naturligvis det vi får at høre fra.

Det er skrøbelig singer/songwriter-poesi, kun med hjælp fra en akustisk guitar, og Kallesøes fine falset-vokal. Han har et udtalt talent for klassisk fingerspil, og numrene udfolder sig med nydelige finurligheder og en ydmyghed, der lader materialet tale for sig selv.

Klare forårsfornemmelser
Som navnet antyder, bærer musikken et klart præg af forår. Enkle temaer som liv og død, kærlighed og sorg, hensætter publikum til en nærmest meditativ tilstand, kun afbrudt af larmende bifald mellem numrene. Salen er stort set fyldt op, men alligevel sidder man med fornemmelsen af at være helt alene, på en rigtig god måde.

The New Spring er den type musik, man sætter på, mens man læser en god bog, eller sidder i sin vindueskarm og kigger ud på livet. Ikke fordi musikken mangler substans eller udfordringer, men fordi det giver en følelse af ro. Alt for ofte kan jeg sidde og blive irriteret på enkel musik, fordi det så nemt bliver ensformigt og kedeligt, men det hopper Kallesøe elegant over.

Desværre varer sættet kun en halv time, og det på minuttet. Egentlig ville han gerne have spillet en sang mere, men han blev, under publikums protester, bedt om at overholde tidsrammen.

Det er ærgeligt, for sættet føles dermed ikke helt færdigt. Til gengæld sikrer det, at jeg bestemt vil forsøge at fange The New Spring, næste gang han er i byen. Jeg er under ingen omstændigheder færdig med at udforske hans skønne univers, og selvom han selv er tydelig overrasket over, at kunne fylde salen op, og er bettutet over at modtage et stående bifald, er jeg ganske sikker på, at der er potentiale for mange og større koncerter fra hans side i fremtiden.

4/6

Skrevet af Rebecca Thuesen/Gaffa

Der er tilløb til noget større i samarbejdet mellem SPOT Festival og MaMA, som er en oktoberfestival i Paris.

Det kan nok siges, at Eiffeltårnet er af en lidt andet kaliber end vores rådhustårn i Århus. Til gengæld er det et gensidigt og ganske ligeværdigt samarbejde, som så småt er ved at gro frem mellem SPOT Festivalen og MaMA-festivalen.

Sidste år var Murder med på deres plakat og i år er deres udsendte, Segolene, i fuld gang med at finde et nyt dansk navn til MaMA. Hun vil ikke ud med, hvem det bliver endnu. Men hun kan ikke dy sig for at nævne hendes foretrukne navne: Selvom hun først spiller senere i aften, er Fallulah et populært navn. Ligesom Oh Land. Og Kira.

- Det kunne godt lyde som, at jeg leder efter en kvindelig artist, men det er egentlig bare et tilfælde, siger Segolene.

Det ligger i kortene, at der også kommer franske bands på SPOT Festival på et tidspunkt. Og det vil de rigtig gerne.

- I Frankrig er der en tendens til, at bandene søger ud mod andre lande. Det har vi ikke gjort så meget i, bortset fra indenfor elektronisk musik. Men det er helt klart på vej. Omvendt er det franske publikum meget nysgerrigt efter at høre ny musik udefra. Derfor er det også så oplagt, at vi laver alle mulige former for samarbejder mellem os og andre festivaler som SPOT Festivalen, siger Segolene.

Hun kom først sent til festivalen fredag, men nåede alligevel at høre omkring 10 koncerter. Det bliver til noget i samme størrelsesorden i dag mellem alle de mange møder med andre branchefolk.

Så det er ikke sikkert, at hun når på Teaterbodegaen og spise stegt flæsk og persillesovs, som anbefalet af en af hendes SPOT-kontakter.